Pædagogik på SFO'en
Da det er børnenes frie tid, kan de selv vælge hvem de vil lege med, hvilke aktiviteter de ønsker at deltage i - dog er nogle af aktiviteterne bindende over tid, ud fra børnenes eget valg.
I tillæg har vi stationære materialer og legetøj til børnene - både ude og inde - som de selv kan vælge at bruge og lege med.
Hvorfor arbejder vi med tilbudspædagogik?
- For at opnå en bred og alsidig vifte af aktivitetstilbud, både til store/små og drenge/piger.
- Fordi et godt aktivitetsmiljø med engagerede voksne, der brænder for deres idéer, smitter af på børnenes tilgang til aktiviteterne.
- For at børnene aktivt har mulighed for at træffe egne valg og fravalg, samt tage konsekvensen af dette.
- For at skabe relationer og venskaber via aktivitetstilbuddene.
- Fordi vi ønsker at være inspiratorer via aktiviteterne, da vi på den måde kan bringe læring og udvikling i spil.
- Fordi vi via aktiviteterne arbejder med inklusion, konfliktløsning og respekt for hinanden.
Aktiviteter kan være:
- Fysiske aktiviteter - fx svømning, kidsvolley, fodbold, forskellige lege/spil og bevægelseslege i salene eller udenfor.
- Kreative aktiviteter/værkstedsarbejde, som appellerer til fantasi og fordybelse, med tilbud om forskellige materialer og råvarer. Disse aktiviteter følger ofte årstider og traditioner.
- Forskellige ture ud af huset i mindre grupper. Der kan være ture for udvalgte børn, samt frivillige ture og skal-ture for de nye 1.-maj børn.
- Institutionens traditioner - julecafé, halloween, fastelavn, sommer/høstfest m.m.
Aktiviteter der tilbydes, sættes op på den visuelle tavle på hver afdeling, for en uge ad gangen. Aktiviteterne kan være bestemt af både børn og voksne, og foregår både inde og ude.